Sammendrag
Samtalen er lægens vigtigste redskab. Siden 1992 har ca. 500 praktiserende læger deltaget på kurser i
konsultationsprocessen I og videosupervision på Kalymnos, Grækenland. De 36 deltagerne på hvert kursus opdeles i seks
grupper. Hver gruppe arbejder i en slags konsultationslaboratorium, hvor patient-læge rollespil optages og superviseres
efter et særligt skema.
I dette laboratorium er konsultationsprocessens ni faser (F’er) blevet yderligere udviklet, et skema for
gruppesupervision af video forbedret og typiske vanskeligheder for lægerne i deres patientsamtaler blevet afdækket.
De deltagende læger har frit kunnet eksperimentere med deres stil og har bagefter kunnet undersøge patientens
oplevelse heraf. De har lært hvor forskelligt patienten oplever konsultationen, og de har kunnet udveksle erfaringer.
Kurserne har endvidere været netværksskabende, idet flere grupper har mødtes siden, og en stor del af lægerne er gået
ind i studenterundervisning. På denne måde har kurserne medvirket til at skabe større arbejdseffektivitet og -glæde,
udvikling af faget og til en længere varende kvalitetsudvikling i almen praksis.