Den britiske lægeforening (BMA) har i mange år ført en aktiv menneskerettighedspolitik, og denne bog er det nyeste resultat af disse initiativer. Den er skrevet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra en række lande, men er samtidig et udtryk for BMAs stillingtagen til en række kontroversielle menneskerettighedsproblemer (f.eks. brug af isolationsfængsling).
Målgruppen er almindelige læger, og den forsøger at dække alle de områder hvor menneskerettigheder og lægeligt arbejde har kontakt. Det betyder at både de klassiske emner som lægers medvirken i tortur og nyere emner som helse som en menneskerettighed og lægers ansvar ved behandling af flygtninge og asylansøgere behandles udførligt.
Bogen er generelt velskrevet og fungerer godt som håndbog og opslagsbog hvis man som læge har et konkret problem med en menneskerettighedsdimension. Hvis man læser bogen fra ende til anden, bliver man imidlertid opmærksom på to problemer.
For det første er der en del gentagelser, fordi man vil gøre det muligt at læse hvert enkelt kapitel uafhængigt af de andre. De samme overvejelser om definitionen af tortur findes f.eks. i mange kapitler.
For det andet svinger bogen nogle steder mellem at være en generel bog om menneskerettigheder, og at være en bog som skal give udtryk for BMAs holdninger. En del af foreningens holdninger afspejler specielle forhold i det engelske retssystem og helsevæsen, og er derfor af begrænset interesse udenfor denne kontekst.
På trods af disse problemer kan bogen absolut anbefales. Det er nok de færreste der har brug for at læse den i dens fulde udstrækning, men den bør findes i ethvert hospitalsbibliotek så den kan opfylde sin opgave som håndbog.
Søren
Holm
Senter for medisinsk etikk
Universitetet i Oslo