Oppdatert om rettsmedisin

Bogen, som i virkeligheden er en videreførelse af de tidligere lærebøger i retsmedicin som begyndte med professor Jon Lundevals første udgivelse i 1966, er først og fremmest beregnet til brug i undervisningen af medicinske studerende. Det er redaktørens håb, at bogen også vil have interesse for praktiserende læger, politifolk og jurister, som arbejder med strafferet og familieret. Forfatterpanelet er i forhold til udgivelsen fra 1997 udvidet til 22 personer, som indbefatter alle faste universitetslærere i faget i Norge med én hovedredaktør, som også tegner sig for de fleste afsnit i bogen.

Bogen er opbygget logisk med en kort historisk orientering, gennemgang af det juridiske grundlag for straffesager og civile sager samt regler for lægevirksomhed, vidner og sagkyndige, den retsmedicinske erklæring og den retsmedicinske kommission samt de basale regler for lægers rettigheder og pligter samt de etiske regler for læger sluttende med regler for vævs- og organtransplantationer. Herefter følger en række kapitler om retsmedicinske undersøgelser i forbindelse med dødsfald, herunder de forskellige traumetyper og forgiftninger samt regler og teknik i forbindelse med sporundersøgelser. Til sidst omtales klinisk retsmedicin, nogle juridiske betragtninger om årsag og virkning samt atter lovgivningsstof og etiske regler for læger samt Helsinki-deklarationen.

Afsnittet om retspatologi er opdelt på traditionel måde, men vægtningen af de forskellige afsnit afspejler naturligt nok i nogen grad bidragydernes særlige interesser, således at afsnittene om krybbedød og børnemishandling er noget længere end afsnittene om hoved- og rygskader samt bryst- og bugskader. Dette er ikke i overensstemmelse med frekvensen af disse forhold i den praktiske retsmedicin. Det kan i øvrigt undre, at et dødstegn som maceratio ikke er nævnt. Afsnittene om retsgenetik og klinisk retsmedicin er udvidet noget i forhold til den tidligere udgave, og disse afsnit er særdeles udmærket fremstillet. Der er en del sort-hvide illustrationer og enkelte farvebilleder samt klare tabeller og kurver. En del af illustrationerne er gengangere fra tidligere udgaver.

Sammenfattende må det konstateres, at denne nye udgave af bogen til fulde indfrier redaktørens ønske med hensyn til målgrupper. Sproget er let læseligt, illustrationerne er gode, og det er fint, at der til de fleste afsnit er enkelte væsentlige litteraturhenvisninger. Efter gennemlæsning af bogen er læseren virkelig godt orienteret om norsk retsmedicin og den lovgivning og de etiske regler, som er relevant for faget. Udover et fyldigt stikordsregister er der også en fin ordliste, som er til stor hjælp for ikke sundhedsuddannede læsere, hvorfor bogen varmt kan anbefales til de målgrupper, som opstilles i forordet.