Håndbok i kommunikasjon

Peter Tate er leder af en gruppe i The Royal College of General Practitioners, som siden første udgave af denne bog udkom i 1994, har gennemgået 21 000 konsultationer fra 3 000 læger. Det er dette materiale, som synes at være det primære erfaringsgrundlag for de retningslinier for god kommunikation, som forfatteren giver i denne bog.

Bogens titel giver indtryk af, at der er tale om en håndbog, som man kan slå op i, når man i sin kliniske praksis er fastlåst i et kommunikationsproblem. Men det er der næppe. Der er snarere tale om en generel indføring i mere basale kommunikationsteknikker – først og fremmest med vægt på såkaldte patient-centrerede færdigheder. Peter Tate er kritisk overfor den autoritære læge, og fremhæver betydningen af, at lægen er optaget af patientens ideer, bekymringer og forventninger. Lægen bør forhandle og dele sine overvejelser med patienten. Nok understreges det, at lægen må tilpasse sig patienternes forskellige behov, men bogen er alligevel ganske autoritativ og unuanceret, når det gælder om at opstille normer for, hvordan lægen bør tale med sine patienter.

The doctor’s communication handbook er ligefrem og letlæst. Den indeholder et nyttigt kapitel om patienters ”locus of control”, og om hvad patienters forventning til deres helse betyder for kommunikationen med lægen. Også to kapitler, der giver praktiske råd om træning og evaluering af kommunikation, vil være værdifulde for mange. Bogen er rig på fremhævede tekstudsnit, som enten indeholder små uddrag af dialoger fra konsultationer eller understreger elementer, som efter forfatterens mening er betydningsfulde. Til sidst giver Tate en oversigt over litteratur, som han anser for anbefalelsesværdig.

Bogen vil være mest værdifuld for læger og andet sundhedspersonale, som ikke er bekendt med de patient-centrerede ideer. Desværre vil mange nok finde det trættende med bogens gentagelser af temaer og konklusioner, behandlet under forskellige overskrifter. En del vil også lede forgæves efter vejledning i forhold til de mange kommunikative udfordringer som ikke behandles.