Stigmatisering I
«Den som husker ham som sykehusdirektør, vil huske en høy, røslig kar i blå lagerfrakk med bestemte meninger.
– Jeg ville ikke se ut som en lege, sier han om den saken.»
Harald Rones (80) til Ringerikes Blad
Stigmatisering II
«Fredrik Winsnes (27) er drittlei av å bli framstilt som den gitarspillende og kristne Rosenborg-spilleren som skal bli lege.»
Adresseavisen
Ikke bare burgunder
«Att titta på fotboll är bra för hjärtat – när det egna laget vinner. Det beviser franska forskare.»
Dagens Industri
Grøt og kaffe må også til
«Eldre lever ikke av stavgang og seniordans alene.»
Jon Austad til Avisa Nordland
Neppe med SARS
«Da han etablerte seg som praktiserende lege i sin ungdom, satte han dette oppslaget på kontordøra: Lettere feberkasus mottas med takknemlighet.»
Om Oliver Wendell Holmes – lege, lyriker og essayist – i boken Modningsår (1969)
Født på ny
«Håvard Sakariassen er klar i sin tale etter at nesen er på bedringens vei. I går var Sakariassen på øre, nese og hals-avdelingen på sykehuset for behandling.
– Det var som å bli født på ny, sier han melodramatisk. – Spesialisten fikk rensket opp i nese og hals. Etter operasjonen i Portugal hadde vattdotter og annet rusk sklidd ned i svelget og hindret gjennomgang ved drøvelen, forklarer han.»
Moss Avis
Gravens røst I
«En lang vandring på kirkegårde bør slutte med en sten på Stenløse kirkegård (det lyder nesten som en dårlig vittighed) syd for Odense. Her ligger Arne Juhl, død i 1987 i en alder av 63 år, skibsfører med eget skib. Det var nok ikke nogen særlig god forretning, men det var også mindre vigtigt, bare man havde et godt liv. Stenen, som ud over hans navn, har kun disse ord: Det er meget godt vejr i dag.»
Personalhistorisk Tidsskrift
Gravens røst II
«Al vor Møje, Lægens Konst, var onsonst. Han gik desværre, til Vorherre, står det på en gravsten i Thy. En tilsvarende kommentar er der fra en ung mann, først i tyverne, begravet i Ærøskøbing for 3 – 4 år siden: Jeg sagde jo, jeg var syg.»
Personalhistorisk Tidsskrift
Få det ut!
«I dag må man lægge øje til på ca. hver anden side i dagspressen, at nogen ’raser’ eller ’er rasende’. Statsministeren ’raser’, stewardessene i SAS ’er rasende’, bøndene, fiskerne, børnehavepedagogerne og hjemmehjælperne ’raser’. Hvis det virkelig var tilfældet, at så mange gode mennesker indenfor og udenfor landets grænser var så ’rasende’, ville det slet ikke være nødvendigt med god stressbehandling, de fleste ville for længst være omkommet af apopleksi.»
Information gjengir forfatteren Klaus Rifbjergs tale ved overrekkelsen av Publicistprisen
Ikke bare Märtha som brølte?
«Ole Secher blev i 1953 den første overlæge i anestesi på Rigshospitalet. Personalet havde mildest talt respekt for ham – og de var ikke de eneste! Da dronning Margrethe skulle føde kronprinsen, var professor Secher med som anestesilæge. Under fødselen ble dronningen på et kritisk tidspunkt meget urolig og klagede højlydt, hva da fik Ole Secher til at utbryde: Så hold dog kæft for fanden, hvilket efter sigende fik den ønskede virkning. Da en anden professor senere møder dronningen, husker hun stadig tydeligt den gamle professor – for som hun sagde: Den mand glemmer jeg aldri.»
Politiken
Legg heller bråket annet steds
«Ikkje er kontoret tilrettlagt for rullestolbråkarar.»
Fjordenes Tidende
