Vand

…

Vet De hvad jeg længter efter,

det som bare er at le av,

det jeg ofret år av livet,

for at få om det gikk an.

Det jeg tænker på om dagen,

det jeg griner for om natten,

det er vand!

Vand som rinder, vand som risler,

vand om våren, vand om høsten …

Kan De fatte dette mand?

Ikke slikt som her i Østen

med sin råtne, gule snerke,

drivende av daue rotter,

som en stinkende kloak.

Jeg kom fort på hospitalet

engang da jeg lot det skure

ikke årket mer, og drakk.

Vand i Norge, vand av renhet, –

hvor en lægger sig og drikker,

det er det jeg tænker på.

Kanske regner det så sakte.

Lyden siver ned i bækken,

mellem bjerkene og lyngen.

Kanske ligger skodden grå.

…

Alt er med i iskall renhet!

Hele vidden, hele luften

fosser vildt og stridt mot kjæften,

evig over al forstand,

Risler, fosser … Drikk, la være!

Bækken er der, er der, er der.

Jeg er sjuk av alt herute.

Herre Jesus – gi meg vand!