Jan I. Pedersen og medarbejdere påstod i Tidsskriftet nr. 11/2004 at den mindskede dødelighed i hjerte- og karsygdomme i Norge kan forklares af bedre kostvaner og en nedgang i serum-kolesterolet (1).
Det er elementært at epidemiologiske data ikke siger noget om årsag og virkning. Ingen af de faktorer som forfatterne nævner kan forklare den mindskede dødelighed; de er kun associerede med den, og associationen er med al sikkerhed tilfældig fordi lignende studier fra andre lande peger på modsatte tendenser. Data fra 100 tidsperioder i 35 lande viste at hjertedødeligheden fulgte forbruget af animalsk fedt i 41 perioder, men den gik i den modsatte retning i 33 andre perioder (2). I USA øgede hjertedødeligheden til det tidobbelte mellem 1930 og 1960 samtidig med at forbruget af animalske fødemidler mindskede og forbruget af margarine og vegetabilske olier steg kraftigt (3). Talrige studier har vist at hjertepatienters og raske kontrolpersoners kost stort set indeholder samme mængde mættet og flerumættet fedt (2).
Den bedste metode til at påvise kausalitet er det randomiserede og kontrollerede kliniske eksperiment. Der findes ni slike hvor man som eneste behandling har mindsket kostens indhold af mættet fedt og/eller øget indholdet af flerumættet fedt. En sammenlægning af resultaterne viste at antallet døde var identisk i behandlings- og kontrolgrupperne (2).
Pedersen og medarbejderes påstand bygger endvidere på antagelsen at et højt kolesterolnivå disponerer til kardiovaskulær sygdom. Det er korrekt at et højt kolesterolnivå er associeret med en større risiko for at dø i hjerteinfarkt, men kun hos yngre og middelaldrende mænd og ikke engang i alle lande (4). Et højt nivå er ikke en risikofaktor hos kvinder, og i mindst 18 studier var et højt nivå heller ikke en risikofaktor hos ældre; i syv af studierne var den totale dødelighed til og med lavest hos dem der havde det højeste nivå (4). Anledningen er formodentlig at mange lipider, især selve LDL-molekylen, beskytter mod infektioner, både hos mennesker og forsøgsdyr (4, 5).
At et højt kolesterolnivå er forenet med kardiovaskulær sundhed og et langt liv hos den overvældende majoritet af menneskeheden (omkring 90 % af alle hjertedødsfald optræder efter 60-års alderen) er et af de bedste bevis på at kolesterolhypotesen ikke holder. Et andet er at statinernes effekt er uafhængig af blodets kolesterol og graden af kolesterolsænkning. Dermed bortfalder også den anden forudsætning for Pedersen og medarbejderes beregninger (1).
