Blandt lyse Hoveder og stive Nakker,
Blandt ferske Studsere i stramme Frakker,
Blandt alle Dyr, som prunke i Skabrakker
Fra «Sultan Soliman» til Løverstads Valakker,
Blandt alt det Svævende, naar Dagen lakker,
Fra Voltisubito til Aftenbakker,
Blandt alle dem, som holde Bivvuakker
Med ømme Følelser og Suk og Ak’er
Med smale Tailler og med korte Stakker, –
Kort, mellem Alt, som modsat er af Prakker
I høie Sving med Vinger eller Jakker
Jeg nævner En, der er vor fælleds Makker,
Hvis Tanker løbe rundt som Kakkelakker
I Hjerneskallens ledige Barakker,
Hvis Øine er de djærveste Kosakker
Til Hjerternes fuldstændige Massacre,
Hvis Bryst er fladt som Bunden under Smakker,
Hvis Hals er stram som Bændelbaand i Pakker,
Hvis Næse som en Ridesadel brak er,
Hvis Ben er Stængler lig af Portulakker,
Hvis Haar er duftende som Gyldenlakker,
Skjønt Farven, vil man sige, noget blak er.
Fra Top til Taa er han en Bessermacher,
Naturen gav ham Løbepas i Klakker,
Og daglig vil man sige at han takker
Sig selv, fordi han dog er bleven vakker.
I Kjærlighed er han en listig Rakker
Og derhos modig som vor Tids Polakker;
Paa Næstens Pande ser han Hjortetakker,
Som selv han dreie vil i smaa Gemakker;
Hans Øine løbe under Borde, Krakker
Til smukke Fødder, som af Dandsen schak er;
I Valsen gaar han Storm som Bosniakker
Med fældte Landser dristig i Attaquer;
Men dog han sværmer, naar paa Rov han flakker,
Han ser mod Himlen, naar han Byttet fakker,
Han agter lidt, hva Persiflagen snakker,
Han holder sig fra Kipper og Kloakker,
Han elsker mere Ambra end Tobakker,
Han trykker stundom nette Almanakker
Om smukke Damers Hjertesuk for Backer.
