I Tidsskriftet nr. 16/2007 hævder Roland og medarbejdere at dokumentationen af peroralt glukosamins virkning på artrose bør afvises, fordi effekten hovedsageligt er dokumenteret ved producentfinancierede studier (1). Men for det første, er denne ensidige fokusering på industri-bias yderst uheldig, fordi den kan medføre at nogle af de største og nyeste velkontrollerede undersøgelser enten bliver negligeret (2) eller som det er tilfældet i kronikken af Roland og medarbejdere, slet ikke omtalt. For det andet, er der andre gode grunde til at producentfinancierede studier af glukosamin ofte er mere positive end uafhængige studier (3).
Sagen omkring sammenligning af de forskellige undersøgelser af glukosamin er kompleks (4), hvilket ofte fører til forvirring omkring vurderingen af den foreliggende evidens. Eksempelvis kan resultater afhænge af, om man har brugt præparater der er udviklet og godkendt som lægemiddel (EU) eller som kosttilskud (USA) og dermed produceret uden samme kvalitetskontrol (3, 4). Og det er netop på lægemiddelpræparater at der er påvist en effekt.
Man bør også notere sig, at når producenter støtter et studie, er det oftest fordi, at der allerede i forvejen er undersøgelser der indikerer den eller de virkninger, man er interesseret i og dette er i høj grad med til at forklare den positive tendens (5).
Endvidere har alle forskere forskellige økonomiske, faglige eller personlige interesser der går ud over det rent forskningsmæssige. Derved adskiller uafhængige forskere sig ikke fra andre der udfører producentfinancierede studier. Man bør derfor fokusere på en sammenholdelse af studiers konklusioner, data og metodisk elimination af bias, i stedet for at afvise dem alene på baggrund af mulige interessekonflikter. For læsere der ønsker en mere afbalanceret diskussion, kan metaanalysen af Vlad og medarbejdere (2) og Reginsters kommentarer (3) i samme nummer af Arthritis and Rheumatism anbefales.
