Pasienter som uberettiget innlegges for øyeblikkelig hjelp, er ikke nytt. I Tidsskriftet 1915 hadde Rikshospitalets direktør Chr. Sinding-Larsen (1866 – 1930) to indtrengende advarsler om dette (s. 96 og s. 502).
Indlæggelse for «øieblikkelig hjælp» i Rikshospitalet.
Rikshospitalets avdelinger er smaa og arbeider under et stadig pres av plassøkende, som man bedst mulig søker at hjælpe, i den rækkefølge deres tilstand krever.
Specielt de kirurgiske avdelinger maa herunder gjøre regning paa fornuft og loyalitet fra de indlæggende lægers side; – disse maa ikke tiltvinge sine specielle klienter plass før tur med krav om øieblikkelig hjælp, naar saadan ikke er nødvendig.
Herom har jeg allerede før gjort henstilling i «Tidsskriftet», – men der kræves fremdeles øieblikkelig hjælp for f. eks. voksne patienter med palatum fissum, og der sendes utenbys fra for øieblikkelig hjælp patienter med appendicit, for hvis skyld vedkommende allerede overbelagte avdeling maa holdes færdig til operation midt paa natten, og som saa kommer spaserende i bedste velgaaende og fortæller, at de har havt et anfald for 1 maaned siden.
Læger, som viser slik illoyalitet eller kritikløshet, vil Rikshospitalet ikke kunne samarbeide med.
Rikshospitalet den 18de november 1914.
