Der har i flere tiår været en stigning i forekomsten af testikelkræft, og undersøgelser fra de nordiske lande viser, at sædkvaliteten blandt yngre mænd ofte er dårlig. Skyldes dette føtale effekter af hormonforstyrrende stoffer?
De sidste 10 – 20 års udforskning af germinal testikelkræft, mandlig infertilitet, kryptorkisme, hypospadi og andre kønsmisdannelser tyder på, at der er vigtige biologiske sammenhænge mellem alle disse reproduktionsproblemer (1). Sygdommene er især hyppige i vestlige lande, inklusiv Norge, som i øjeblikket deler verdensrekorden i testikelkræft med Danmark.
Vores forståelse af patogenesen ved testikelkræft er øget betydeligt (2). Der tegner sig nu et mønster, hvor testikelkræft i virkeligheden skal opfattes som en udviklingssygdom, der skyldes en føtal hæmning af det normale program for differentiering af de primordiale germinalceller (3). Derved udvikler de sig til carcinoma in situ-celler, der er de stamcellelignende, maligne forstadier til germinal tumores.
De samme føtale faktorer, der kan resultere i testikelkræft, kan formentlig også være årsag til kryptorkisme, penismisdannelser og dårlig spermatognese, og der tales nu om et testikulært dysgenesesyndrom (4, 5). Udover testikelkræft har der været mange rapporter om stigende hyppighet av andre mandlige reproduktionsproblemer, men resultaterne som bygger på registeroplysninger og historiske data, har i sagens natur været mere kontroversielle end rapporterne om flere tilfælde af testikelkræft. Der er dog ikke længere tvivl om, at reproduktionsproblemer er relativt hyppige blandt unge, vestlige par, og behovet for assisteret reproduktion er i øjeblikket meget stort: I Danmark fødes således ca. 6.5 % af alle børn efter en eller anden form for assisteret reproduktion. (6). Det er også bekymrende, at vi i Danmark har en meget høj hyppighed af kønsmisdannelser: ca. 9 % har kryptorkisme ved fødslen (7) og 2 % i tremåneders alder. Hertil kommer at ca. 1 % af danske nyfødte har betydende grad af hypospadi og yderligere 3 % har en glanular hypospadi (som ofte ikke kræver kirurgisk behandling).
På grund af mistanken om fødselskohorteeffekter med tiltagende mandlige reproduktionsproblemer blandt de yngste årgange, har man i både Norge, Danmark og andre lande foretaget undersøgelser af sædkvaliteten hos de helt unge. Resultaterne er ret bekymrende: Mindst 20 % af de unge har subnormal sædkvalitet (8). Om end en god fertilitet hos en kvindelig partner formentlig i mange tilfælde kan kompensere for nedsat sædkvalitet, kan det alligevel være et problem i en tid, hvor mange kvinder udsætter graviditet indtil de kommer et stykke op i 30erne, hvor den kvindelige fertilitet ofte begynder at falde. Yderligere evidens for et tiltagende reproduktionsproblem kommer fra store befolkningsundersøgelser af testosteronniveauer hos mænd i USA og Danmark. Disse resultater kan også tolkes som fødselskohorteeffekter, hvor de senest fødte mænd har lavere niveauer af serumtestosteron end tidligere årgange (9, 10).
Fra et samfundsmæssigt synspunkt er det mest påtrængende spørgsmål vel, om ændringerne i mandlige reproduktionsproblemer kan tænkes at bidrage til de lave fødselrater i den industrialiserede verden. De fleste vil sikkert sige, at vi har en god forklaring på de lave fødselstal, idet kvinder i stigende tal vælger fødsler fra. Men der er ingen sikker dokumentation for at dette skulle være hele forklaringen. Man glemmer ofte at tage mandlig fertilitet ind i analyserne. En helt ny dansk undersøgelse tyder på, at der har været et drastisk fald i de naturlige graviditetsrater blandt yngre kvinder (11) og uden vidtstrakt anvendelse af assisteret reproduktion ville fertilitetsraterne falde stærkt i de kommende år.
Genetiske undersøgelser af mandlige reproduktionsproblemer har øget vores forståelse af sygdommene betydeligt, men kromosomfejl og mutationer i Y-kromosomet og andre kromosomer kan kun forklare en forsvindende del af problemerne. Den kraftige stigning i incidencen af testikelkræft viser med tydelighed, at der må ligge miljøfaktorer bag. En nærliggende hypotese er, at det drejer sig om føtale effekter af hormonforstyrrende stoffer, som alle udsættes for i et industrialiseret samfund. Det haster derfor meget at komme til en afklaring af disse stoffers betydning. Hvis den føtale hypotese (12) holder stik, må vi regne med, at det vil tage 30 år at vende skuden, selv om vi allerede nu havde identificeret den «cocktail» af suspekte, sundhedsskadelige stoffer, der formentlig bidrager til problemerne, og fik dem fjernet fra vores miljø.
