I Tidsskriftet nr. 19 – 20/1927 var det en lengre artikkel om infantilisme (Tidsskr Nor Lægeforen 1927; 47: 1006 – 30). På Rikshospitalet hadde det vært «2 tilfælder av infantilisme, som frembyr meget av interesse». Erling Esp, spesialist i barnesykdommer, hadde fått «anledning til at undersøke disse tilfælder, for om mulig at levere et bidrag til forklaring av denne vekst- og utviklingshemnings ætiologi og patogenese». Vi refererer her fra en av kasuistikkene, en 14 år gammel jente. Både levekårene hennes og sykehusoppholdet viser at det var andre tider.
Bidrag til infantilismens kasuistik.
A. Intestinal infantilisme (coeliac disease).
B. Rachitis tarda.
Av Erling Esp.
Fra Rikshospitalets med.avd. A.
(Overlæge: Professor dr. med Olav Hanssen).
Patienten er en husmands datter fra Østfold. Hun er nr. 7 i rækken av 12 søskende. Ingen døde eller dødfødte. Hendes forældres og søskendes helbredstilstand er angivelig god. – Patientens mormor har lungetuberkulose. Forøvrig ingen oplysninger om tuberkulose i slegten. – Familien, 11 mennesker, bor i en stue og et kammer. Kummerlige livskaar, liten renslighet.
Det foreligger ingen oplysninger om patienten har hat nogen av de vanlige barnesygdommer. Tegn paa stor mave begyndte angivelig ved 6 aars alderen. Efter opnaadd skolepliktig alder gik hun avbrutt paa skolen. Naar føret var tungt, orket hun ikke at gaa den temmelig lange skolevei og blev borte fra skolen. Det var disse forsømmelser, som tilslut bevirket at skolestyret anmodet distriktslægen om at undersøke barnet i hendes hjem. Lægen fandt barnet oppe med daarlig almentilstand, meget blekt og magert. Hun hadde ikke feber. Ingen hoste. Intet at høre over lungerne. Abdomen var stor og utspændt, ascites?
Patienten blev saa indlagt i sykehus (…). Ved indkomsten var hun meget blek og elendig. Der var pediculosis og paa begge sider av halsen, nedover langs sternocleidomastoideus og i begge lysker polymikroadeni; intet ved øine og ører. Der var intet patologisk paaviselig over cor og pulmones.
Abdomen var meget stor og utspændt med dæmpet perkussionslyd i de deklive partier ved rygleie. Ved sideleie blev dæmpningen noget mindre, men forsvandt ikke. I urinen: Intet patologisk.
Patienten trivdes godt i sykehuset de 2 aar hun var der. Hun blev i bedre hold, la paa sig det første aar ca. 5 kg., det andet aar ca. 2 kg. Legemshøiden var efter et aars ophold 114 cm. 11 maaneder senere 117 cm (se kurve 1).
Hun laa den første tid tilsengs, gik oppe og ute efter 3 1/2 maaneds ophold. Hun var den hele tid afebril. Hun fik almindelig kost, 3 teskeer tran daglig, raa gulerøtter, 1 teske liq. ferri alb. 3 ganger daglig. Desuten fik hun kulbuelysbad, høifjeldssol og om sommeren solbad. Men hun holdt sig allikevel blek og betydelig anæmisk. (…)
Patientens almentilstand og hold var godt. Patienten har et utpræget infantilt utseende. Den 14 aars pike har en længdevekst som svarer til 8 à 9 aars alderen. Hendes utseende er helt barnlig, der er ingen tegn paa begyndende sekundære kjønskarakterer. Mammae helt infantile. Ytre genitalis infantile. Ingen pubes eller aksillehaar. Hendes intelligens synes at være god, svarer omtrent til hendes virkelige alder. Hun er litt stille, men virker ikke deprimert. Ingen paaviselige neuropatiske træk. Skelettet er velproportionert, ingen tegn paa gjennemgaat rakit. God holdning. Ingen misdannelser.
(…) Patogenetisk ligger det nær at forklare infantilismen i dette tilfælde ved en utilstrækkelig resorption av de for veksten og utviklingen nødvendige næringsstoffer, specielt en utilstrækkelig fettresorption. Videre er det rimelig at dette forhold sekundært har fremkaldt en beskadigelse av de endokrine kjertler.
