Lilleås præsenterede en trist, men velskrevet tekst om den organisatoriske tilstand på et norsk sygehus i Tidsskriftet nr. 3/2015(1). Desværre er billedet ikke stort anderledes end det man kan finde på mange danske sygehuse. Administrative og økonomiske logikker har taget over på områder som tidligere var styret ud fra en sundhedsprofessionel logik. Eller sagt med andre ord, den professionelle dømmekraft sættes mere og mere ud af kraft til fordel for retningslinjer, økonomihensyn og indikatorer. Resultatet er, at de patienter som ikke passer ind i en administrativ/økonomisk forstilling om sygdom kan risikere at få en meget nødtørftig behandling.
Det er vigtige iagttagelse der opridses af Lilleås i disse hverdagsnoter. Samme billede tegnes i min bog om styringssystemernes betydning for den konkrete patientbehandling (2, 3). Vi ved at bedre inddragelse af patienterne kan gøre en verden til forskel, men vi gør det modsatte i sundhedsvæsenet. Vi taler mere og mere om patienten som inddraget partner, men i realiteten bruger vi styringssystemer som tenderer at gøre det modsatte. Mange af de øjeblikkelige problemer er skabt af de styringssystemer der var tiltænkt at være nemme løsninger på gårsdagen problemer. Vi bør sætte et langt mere kritisk lys på disse styringssystemer, eller om man vil institutionelle udviklinger.
