På allmøtet til Royal Medical and Chirurgical Society den 23. juli 1861 ble det enstemming vedtatt at det jevnlig skulle settes ned komiteer som skulle undersøke spørsmål med medisinskvitenskapelig relevans. Dermed ble det blant annet formet en komité som skulle gå gjenopplivningsmetoder i sømmene. Dr. Benjamin Howard fra New York var en av dem som hadde utviklet en slik metode. Under følger Tidsskriftets omtale av hvordan det skulle gjøres ifølge amerikaneren (Tidsskr Prakt Med 1881; 1: 159–60).
Dr. Howards Behandlingsmetode af skindøde Druknede.
Dr. Howard anvender hos skindøde Druknede følgende 2 Positioner med tilhørende Haandgreb:
1) For at befri Mave og Lunger fra indtrængt Fluidum. Patienten lægges paa Maven med Ansigtet nedad paa en haard Rul af sammenlagte Klædningsstykker eller lignende, saaledes at Maven kommer høiest og Munden lavest. Ved et stærkt Tryk af Hænderne presses Kroppen ned mod den sammenlagte Rul; dette gjentages nogle Gange.
Demonstrasjon av gjenopplivingsmetoden brukt av dr. Howard fra New York. Illustrasjon: Wellcome Collection, lisensiert under CC BY.
2) For at bringe Aandedrættet i Gang. Dette sker paa følgende Maade: Patienten lægges med afklædt Overkrop paa Ryggen over Rullen, saaledes at Kardia kommer høist og Hovedet lavest. Patientens Arme udstrækkes, saaledes at Haandleddene krydse hinanden bak Hovedet. (Har man en Medhjælper at raade over lader man denne med den ene Haand fixere Patientens Haandled, med den anden Haand holde Patientens Tunge fremtrukken ved Hjælp af en tør Klud). Ved den nævnte Stilling opnaaes den størst mulige Expansion af Brystet. Operatøren stiller sig knælende paa skrævs over Patienten, anbringer sine flade Hænder paa den mest sammentrykkelige Del af Brystkassen paa begge Sider af Kardia og skyder sig nu, idet Knæerne fungerer som «Pivot», langsomt og jævnt frem over Patienten med hele sin Vægt, indtil han næsten berører Patientens Ansigt med sin Mund, hvorpaa han med et kort Puf med Haandfladerne driver sig selv tilbage til sin første, opret knælende Stilling. Paa samme Vis gjentages nu Manøvren uafladelig indtil gunstigt Resultat: naturligt Aandedræt indtræder (ofte allerede efter faa Minuters Forløb) eller Tilstanden viser sig at være haabløs, hvilket forøvrigt først tør antages, naar man har arbeidet forgjæves i mindst 1 Time. Ved dette pludselige Ophør af Kompressionen af Brystkassen springer de elastiske Ribben tilbage til sin opprindelige Stilling – altsaa et Slags Blæsebælgmekanisme, – hvorved Luften afvexlende suges ind og stødes du ligesom ved det naturlige Aandedræt.
Dr. Howard er en i Newyork høit anseet Læge og medicinsk Professor. Han har paa Grund af sin Stilling som Læge for Newyorks Havnevæsen i flere Aar havt rig Anledning til at prøve og forvisse sig om sin Metodes Effektivitet. For omtrent 3 Aar siden demonstrerede han den for «Royal humane Society» i London i Overvær af en Mængde medisincke Notabiliteter og senere ogsaa ifølge Opfordring for de fleste medicinske Læreanstalter og Selskaber i London, overalt med stort Bifald. Metoden rostes særligt for Effektivitet og let Udførbarhed og betegnedes som et stort Fremskridt fremfor Marshall Halls og Silvesters Metode. (Kfr. Anvisning til Behandling af skindøde Druknede optaget i Almanaken under Litera e.). Ogsaa i Tilfælde af Skindød hos Kvalte samt i Kuldamp-, Opium- og Kloroformforgiftning turde Dr. Howards Metode til Frembringen af artificiel Respiration fortjene at forsøges.
