Det er ingen hemmelighet at det å være lege noen ganger innebærer at man blir strukket til det ytterste. En takknemlig pasient tok seg tid til å sende inn en hyllest til legen til utgave 16/1927 (Tidsskr Nor Lægeforen 1927; 34: 939–40).
Lægen.
Doktor Johs. H. Lund sittende ved skrivebordet på kontoret sitt i 1929. Illustrasjonsfoto: Finnmark fylkesbibliotek
Jeg kan se dig sitte bøiet over bokens mange sider
og alle dine lamper er i dagligstuen tændt. -
Gud signe al din gjerning nu og alle tider,
det er sent paa kveld, og det mot nattens timer lider -
og endnu er dit dagverk ikke endt
Og op og ned i værelset saa alvorsfuld du skrider,
mens tankerne de tumler med et vanskelig problem,
de dvæler ved en sykeseng, hos èn som kvalfuldt lider,
hos èn, for hvem den store dør i dag er sat aa klem.
Din kamp er ens for alle, for fattige og rike
et værdig liv for mennesket i Guddomsbill’det skapt
en hellig kamp, hvor Herren over død og grav til like
dig styrker og velsigner, naar du træt maa give tapt. –
Din seier møtes ikke av jubel og fanfare
og ingen laurbærkrans blir din ædle pande lagt,
du bæres ei paa guldstol av en begeistret skare, -
der er tyst om dine kampe oaa en ensom nattevagt. - -
Men alle deres bønner, saa inderlige, varme
for hvis sykeseng du denne verdens glæder helt forlot,
de løfter og de bærer dig som ømme, sterke arme
i tak for al din trofasthet og for dit offermot.
E. Th.
(En taknemmelig patient.)
