I forrige nummer fortalte vi om et tilfelle der en velrennomert kirurg endte opp som «fastlege» for en firbeint pasient, og i dette nummer kommer en liten fortelling om en firbeint «lege». Historien dukket opp under Blandede meddelelser i utgave 6/1927 (Tidsskr Nor Lægeforen 1927; 34: 939).
Illustrasjon: benoitb/iStock
Doktorkatten. Som et kuriosum kan fortælles: Ved en dampskibsekspedition ved en vestlandsfjord hadde ekspeditøren sat fra sig i nøstet et traug med en line («bakke») da han kom hjem fra en fisketur og hadde ikke tat av de sildeagn, som ikke var avspist av fisk. En kort tid efter tok han sig en tur ind igjen i nøstet og hørte da en bevægelse borte ved trauget, og i det samme saa han en av nabolagets katter springe av sted skrikende «tsj’et tsj’et», dragende linen efter sig og hoppende til alle verdens hjørner. Den hadde faat en angel fast i munden, og da det ikke var mulig at faa tak i katten, maatte linen kappes. Katten saa man nogen dager gående omkring med angelen i munden; den var saa sky, at den ikke kunde fanges.
Dagen efter gik katten omkring uten angel
Saa saa man den en dag staaende sammen med to-tre katter op mot en væg og blant kattene en fremmed kat, som holdt paa snart at bite i den «beanglede» kats læber snart med manipulationer med labbene trække og rive i angelen. Fra og til hvæsende skrik fra den saarede kat (da «lokalbedøvning» av gode grunder ikke blev anvendt). Dagen efter gik katten omkring uten angel.
R. M. Bergh.
