Stein Lyftingsmo, farmaceut ved sygehuset i Elverum, har i et indlæg i Tidsskriftet nr. 15/2006, Latinske koder er ikke god latin (1), bidraget til debatten om medicinerlatin (2, 3). Her får man det indtryk, at han ikke er helt så begejstret for sproget latin og egentlig helst så medicinerlatin forsvinde helt. Argumentationen går på, at læger og sundhedspersonale i øvrigt, inklusive farmaceuter ikke har tilstrækkelig viden om latin til at kunne anvende sproget uden risiko for fejl.
For mig at se er Lyftingsmo’s tese pragmatisk, men vel nok så «norsk-dansk»: Hvorfor lære latin, og for den sags skyld lidt om antikkens kultur i disse teknokratiske tider? Som professor i pædiatri, helse og menneskerettigheder i op til 20 år ved Universitetet i Tromsø fik jeg mulighed for at lære de akademiske miljøer at kende – ikke kun ved det medicinske fakultet, men også, som gæsteforelæser, ved en del andre fakulteter i Tromsø, ved de andre universiteter i Norge og ved flere universiteter i udlandet. Min viden og erfaring har lært mig, at læger og farmaceuter og andre indenfor helsesektoren i høj grad mangler tilstrækkelige kundskaber i humaniora, som f.eks. antikkens sprog og kultur og – nu holder jeg tungen lige i munden, tænk, hvis Stein Lyftingsmo igen siger «fy» – udenlandsk skønlitteratur. Såfremt man har nogen baggrund i disse discipliner vil man, efter min mening, have bedre mulighed for at kunne forstå sine medmenneskers problemer.
Derfor mener jeg afgjort, at medicinerlatin bør doceres ved de medicinske institutioner og danne basis for andre kulturelle fag, som f.eks. medicinens historie, menneskerettigheder og etik. Lad os håbe, at ledelsen ved de akademiske institutioner i tide vil indse nytten af sproget latin og dermed bidrage til at skabe selvstændigt tænkende læger, således at vi kan undgå at citere den italienske filosof Thomas Aquinas (ca. 1225 – 74): «Timeo hominem unius libri» – jeg frygter det menneske, som kun har læst én bog.
