Broch, H.
Vergils død
446 s. Oslo: Bokvennen forlag, 2006. Pris NOK 398
ISBN 978-82-7488-147-1
Den romerske forfatter Vergils (70 – 19 f.Kr.) sidste dage er temaet i Vergils død, en nyoversat klassiker af den østrigsk-amerikanske forfatter Hermann Broch (1886 – 1951) fra 1945. Måske er bogen ikke den mest nærliggende for en anmeldelse i et lægefagligt skrift, men det viser sig, at Vergil var uddannet som læge og anerkendt som sådan af en tilkaldt kollega. De har en interessant dialog, hvori jeg nikker genkendende til den tilkaldte læges forsøg på at overtale en svag patient til at skrive under på et vigtigt dokument, hhv. lægens forsøg på at få en strid gamling til at tage sin medicin. Nu skal jeg ikke gøre mig klog på, hvor meget hold der er heri ud over i romanens verden, men rammerne er i hvert fald meget overbevisende stukket ud.
Vergil skrev et stort hyldestdigt – eposet Æneiden – til Rom og den romerske kejser Augustus, det vidste alle. Vergil ligger for døden, men er ikke blevet færdig med sit digt, og han kvier sig ved at overlade det til Augustus og hermed til eftertiden, fordi han føler, at det ikke leverer den sandhed og helhed, som han er ude efter at skildre. Augustus vil gerne have sit digt og lokker og truer og får det til sidst fra den døende poet. Det er såmænd «handlingen» strakt over bogens mange sider.
Der er tale om et af de store værker i det tyvende århundredes litteratur på linje med Joyce’s Ulysses. Lange passager er en drømmeagtigt ekspressionistisk bevidsthedsstrøm, hvori indgår imaginære aktører fra Vergils liv. Bogens kapitel 2 kan man diagonallæse eller lade ligge til man går på pension, mens kapitel 1 giver en billedrig situationsbeskrivelse fra romerrigets barske hverdag og kapitel 3 nogle intense dialoger omkring liv og død, kunst, kærlighed, ærlighed, magt, etik og ikke mindst om digtningens betydning. I kapitel 4 følger vi Vergil helt ind i døden «hinsides sproget». Med disse to ord slutter værket.
Hermann Broch var sendt på flugt efter «Anschluss» i 1938. Bogen er et opgør med totalmagtens dominans over individet. Det er en bog, man let lægger fra sig, men meget gerne vender tilbage til. En bog af de sjældne for de få. Vist nok ved et tilfælde udkommer der oversættelser omtrent samtidig til norsk ved Sverre Dahl og dansk ved Jon Høyer, sidstnævnte på dansk Gyldendal. Men det er ikke et tilfælde, at der i dag igen er focus på tysksprogede værker.
