Fossum, B
Kommunikation
Samtal och bemötande i vården. 445 s, tab, ill. Lund: Studentlitteratur, 2007. Pris SEK 305
ISBN 978-91-44-04709-6
Aktuelle bog føjer sig ind i en række udgivelser de senere år med fokus på kommunikation i helsevæsenet. Ifølge redaktørens indledning responderer denne nye bog på et udtrykt behov blandt studenter og lærere for en svensk lærebog som «med et brett fokus beskriver kommunikation, samtal och bemötande». Bogen angives at henvende sig til et bredt publikum indenfor højere uddannelse og klinisk virksomhed.
Bogen er inddelt i fire dele. Del 1 giver «generell kunskap inom kommunikation» og i 3 kapitler beskrives her forskellige kommunikationsmodeller, forskelle mellem information og undervisning, samt kommunikation fra et magtperspektiv. Del 2 intenderer at give «särskild kunskap om samtal och bemötande». I de 3 kapitler i denne del gennemgås først specielle karakteristika ved «mötet och samtalet», dernæst omtales de 2 psykologiske retninger behaviorisme og psykoanalyse, mens det afsluttende kapitel belyser eksistentielle samtaler om liv og død. I del 3 præsenteres «kommunkationsmodeller som kan förbättra samtal». Begreber som empowerment, self-efficacy og patient-centrering står centralt. Specielle kapitler er viet til den motiverende samtale, psykoanalytiske grundbegreber, betydningen af køn for kommunikationen, interkulturel kommunikation, samt kommunikation med tolk. De sidste 4 kapitler i bogen belyser «speciella aspekter på komunikation och bemötande». Disse omhandler kommunikation omkring brugen af lægemidler, og kommunikation med børn/forældre og somatiserende patienter. Afslutningsvis benyttes indsigt i hypnose og trancefænomener til en dybere forståelse af regressive patientreaktioner.
Det er en svaghed ved bogen, at det er vanskelig at forstå logikken i de fire (overordnede) dele og placeringen af de enkelte kapitler i disse. Uklar er også tankegangen bag udvælgelsen af de specifikke temaer, som er taget med i bogen, set i forhold til eventuelle målgrupper. Med hensyn til kapitlerne der belyser generelle og basale kommunikationsfærdigheder vil nok svenske studenter fortsat være bedst tjent med at søge til anden litteratur. Den selektive brug af forskningsresultater for at underbygge betydningen af bestemte (patient-centrerede) kommunikationselementer fremstår her også mindre tillidsvækkende.
Når bogen alligevel kan anbefales skyldes det, at en række af de 15 forfattere, hver for sig, har skrevet klinisk særdeles nyttigt og godt på deres respektive specialområder. Mange klinikere vil få aha-oplevelser og konkrete gode ideer til, hvordan de skal gribe an specielt vanskelige samtaler, hvad enten de berører existentielle problemer, manglende motivation for livsstilsændring, somatisering eller manglende interkulturel forståelse. For det sidste er kapitlet om rigtig brug af tolk specielt god. For en grundlæggende forståelse af en ideel samtale er et afsnit om Habermas’ diskursetik på bedste vis retningsgivende, ligesom det afsluttende kapitel om hypnose originalt forklarer regressive patientreaktioner og betydningen af de ord, man vælger at bruge.
