Vaglum, P.
Legens utfordringer
Om følelsesmessige sider ved legeyrket. 242 s. Oslo: Gyldendal Akademisk, 2009. Pris NOK 275
ISBN 978-82-05-39623-4
Når medicinske studenter og yngre læger i egne lægeroller møder medicinens målgrupper: patienter og pårørende, er det også et møde imellem overbegreberne «læger» og «patienter» som synes selv-definerende. Men virkeligheden rummer i begge grupper en meget stor variation. I patientgruppen endog inden for alle diagnosegrupper og i egen lægerolle variationer inden for specialer, menneskesyn, etik og moral, og inden for de sidste især forholdet imellem ansvaret for individualitet og kollektivitet.
Derfor er denne nye bog så nødvendig og nyttig som supplement til lærebøger og forelæsninger, fordi disse ofte i fremstillingsformen lider under de vidtspændende overbegrebers begrænsninger og tyranni. Og selv om bogen primært sigter mod medicinske studenter og turnuslæger, er dens sekundære målgruppe alle læger, fordi de som postgraduate pædagoger er en del af senior-målgruppen, som også uden for en formaliseret underviservirksomhed alle fungerer som positive eller negative rollemodeller for de unge i faget.
Per Vaglum har med sin store personlige erfaring taget pædagogisk udgangspunkt i filosoffen Søren Kierkegaard’s udsagn, «At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der hvor han er og begynde der». Og sker det, stimuleres læserens motivation og fastholder ham dér.
Elegant omsætter Per Vaglum dette i den valgte form: dobbeltkapitler i først teori og så i parallelkapitlet mødet med emnets virkelighed i meget kunstnerisk originale mini-dramatiske noveller, så en dansk anmelder håber på tilgivelse for endnu et dansk citat: N.F.S. Grundtvig’s «at virkeligheden er altings prøve».
Når man selv i universitetspædagogikken har anvendt kunsten som øjenåbner for studenter og læger, er Per Vaglum’s indsats bevægende, med titlerne fra Snøstormen og til Mari, du bedåre. Og når man kommer til kapitel 13 og 14, hvor øjet rettes mod fremtidens sundhedsvæsen, værdsætter man atter forfatterens mod og kunstneriske evner og originalitet. Hvis anmelderen endnu en gang tilgives en egennational vurdering, er konklusionerne, at lignende dilemmaer er kendt andre steder fra i Norden, så stærkt at henvise til, at anmelderen i 1970’erne tilførte det danske sprog et nyt ord, «djøficering», ved den sundhedspolitiske og økonomiske indtrængen i sundhedsvæsenet af DJØF (Danmarks Jurist- og Økonomforbund). Begrebet har fået sproglig indfødsret i dansk, men truslerne via begrebet er i dag mindsket.
Per Vaglum’s bog er meget anbefalelsesværdig. Ved de nordiske medicinske fakulteters ruskurser for nye medicinske studenter, og ved lægeforeningernes postgraduate etik-kurser, burde bogen i nationalsprogene være obligatorisk pædagogisk materiale. Det vil formentlig gå kursist-læserne som anmelderen: Begynder du læsningen, må du regne med, at der ikke er bremsevæske i dit intellektuelle system.
