Segal, Nancy L.
Born together – reared apart
The landmark Minnesota twin study. 410 s, tab, ill. London: Harvard University Press, 2012. Pris GBP 37
ISBN 978-0-674-05546-9
Bogen, som er på 400 sider, består af 14 kapitler, hvor forfatteren gennemgår tvillingestudier tematisk således at hun efter en historisk oversigt med inspirerende beskrivelse af opstarten, gennemgår de mange forskellige aspekter af karakteristika som er fundet for tvillinger, som er vokset op adskilt. Emnerne spænder over sexuel orientering, personlighedstræk og intelligens, psykopatologi, kreativitet, familiekonstellationer, sociale og religiøse holdninger og mentale kapaciteter. Også langt mere kvalitative karaktertræk er undersøgt ved talrige spørgeskemaer, såsom personlige præferencer i forhold til smag, døgnrytme, valg af hobbies mm.
Forfatteren var engageret i tvillingestudierne Minnesota Study of Twins Reared Apart (MISTRA) fra 1982 – 1991, og bogen er et faglig-personligt erindringsmonument over MISTRA, som vil have stor interesse for alle, som arbejder i tvillingeforskning, og alle, som interesserer sig for historikken omkring den evigt aktuelle diskussion om betydningen af henholdsvis miljø og arv i påvirkning af menneskers karaktertræk og personlighed.
Incitamentet til det som senere blev til et mangeårigt tvillingeforskningsprojekt var genforeningen mellem de 39-årige tvillinger Jim Lewis og Jim Springer i 1979. Studien Minnesota Study of Twins Reared Apart (MISTRA), som «fødtes» i 1979, er bemærkelsesværdig, fordi det efter flere dekaders fokus på omgivelsesfaktorers indflydelse på adfærd, repræsenterede et skift over mod stor vægt på genetiske faktorer. Den gennemgående hypotese var at hvis der var større ligheder mellem monozygote tvillinger, opvokset adskilt, end mellem dizygote, ligeledes opvokset adskilt, ville dette stærkt understøtte udpræget genetisk indflydelse.
MISTRA-studiet nåede op på 137 tvillingepar, som var vokset op adskilt (henholdsvis 81 monozygote par og 58 dizygote par), og har ført til > 150 videnskabelige artikler, bogkapitler og bøger. En komplet liste kan findes på www.DrNancySegalTwins.org.
I skandinavisk perspektiv er det interessant at notere sig, at en dansk psykiater, Niels Juel-Nielsen, var med i tidlig fase og lavede tilsvarende studier af 12 tvillingepar. Han samarbejdede også med MISTRA.
De to Jim-tvillinger og deres historie var speciel. I begge tilfælde havde adoptivforældrene fejlagtigt fået oplyst at deres dreng var ud af et tvillingepar og at den anden dreng var død. De blev begge navngivet Jim, og voksede op under 100 km fra hinanden. Efter kontakt med myndighederne røbede en socialarbejder at den anden dreng levede, og den ene drengs forældre vedblev at opmuntre deres søn til at søge sin tvillingebror, og det lykkedes de to voksne tvillinger at finde hinanden og mødes som 39-årige. Kombinationen af at disse to drenge udviste fantastisk mange adfærds- og andre ligheder, og meget stor mediebevågenhed, voksede fascinationen af dette. Det førte til at professor i psykologi ved Universitetet i Minnesota, Thomas Bouchard, af en student blev gjort opmærksom på tvillingehistorien. Professor Bouchard blev meget begejstret for at forfølge denne mulighed for at studere personkarakteristika ud fra tvillingepar, og dedikerede sin adfærdsforskning til sådanne tvillinger. Mange andre forskere medvirkede i de næste mange år i disse meget grundige studier. Et tvillingepar skulle være adskilt før 4 års alderen for at «kvalificere» til at være med, og de fleste som har deltaget blev faktisk adskilt indenfor det første leveår. Adoptionsmyndigheder, som dengang åbenbart aktivt mange gange prøvede at adskille tvillinger ved bortadoption, har for mange år siden forladt den praksis.
Forfatteren beskriver levende de mange måder, hvorpå de studerede tvillingepar blev opdaget, og morsomme og rørende eksempler på mødet mellem tvillinger som har været adskilt i over 70 år. I mange tilfælde var personerne ikke klar over, at de var en tvilling.
Studierne har omfattet utallige målbare og mere kvalitative karakteristika. Som eksempel kan nævnes, at to tvillingepiger, efter genforening i høj voksenalder begge havde præcis samme smag med hensyn til smykker og ur, og eksemplerne går også på valg af feriesteder, beskæftigelse og meget andet.
Efter at molekylærgenetiske metoder er tilføjet til tvillingestudier, kan diskordante adfærds- og sygdomstræk hos monozygote par bruges til at dissekere komplekse kvalitative træk og sygdomme. Tvillingeforskning er også vigtig for udforskningen af epigenetik (studiet af variationer i genudtryk, uafhængig af DNA-sekvenser).
Generelt er omkring halvdelen af variationen i adfærd at tilskrive genetiske faktorer, mens andre træk har højere og lavere genetisk komponent.
Bogen slutter med en klog kommentar om at tvillingestudier undsiger såvel genetisk som miljørelateret determinisme. De underkender ikke effekten af omgivelser på en given adfærd, men undlader samtidigt at overbetone geners rolle. De anerkender og understreger hvor unikke hver af os som individer er.
Referencer og noter er fyldige og er et fascinerende eksempel på en begejstret tvillingeforskers bog om sit forskningsområde: tvillingestudier.
Registeret er udmærket, men opbygningen egner sig kun delvis til enkeltopslag.
