Gro Jamtvedt (f. 1957) er ph.d. og fysioterapeut. Hun er avdelingsdirektør i Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten og leder senterets arbeid med kunnskapsoppsummering. Hun er professor ved Senter for kunnskapsbasert praksis, Høgskolen i Bergen.
Forfatter har fylt ut ICMJE-skjemaet og oppgir ingen interessekonflikter.
Email: grj@nokc.no
Hans Lund (f. 1958) er ph.d. og fysioterapeut. Han er lektor og studieleder for to masteruddanninger ved Syddansk Universitet i Odense og professor ved Senter for kunnskapsbasert praksis, Høgskolen i Bergen.
Forfatter har fylt ut ICMJE-skjemaet og oppgir ingen interessekonflikter.
Monica W. Nortvedt (f. 1959) er ph.d. og intensivsykepleier. Hun er professor og prodekan for forskning ved Høgskolen i Bergen og leder av Senter for kunnskapsbasert praksis.
Forfatter har fylt ut ICMJE-skjemaet og oppgir ingen interessekonflikter.
"For å unngå sløsing med begrensede forskningsressurser og spare pasienter for unødig deltakelse i prosjekter bør forskning ikke gjennomføres hvis spørsmålet allerede er besvart." -
Nikolaus Kopernikus, Andreas Vesalius, Galileo Galilei; disse tre forsøkte å besvare spørsmål som allerede var besvart. Burde de ikke vært publisert?
Mange tak for kommentaren til vor artikel om Kunnskapsbasert Forskning.
Kunnskapsbasert forskning (KBF) er et begreb etableret med henblik på at forbedre kvaliteten af den forskning der gennemføres og publiceres. Forudsætningen for god kvalitet i forskning er at forskningsaktiviteten bidrager med nødvendig ny viden, ikke nye spørgsmål. Et forskningsresultat bør kunne reproduceres inden vi i praksis endeligt vælger at følge forskningsresultaterne. Det betyder selvfølgelig at det samme spørgsmål forsøges besvaret flere gange for at vi kan være sikre på at resultatet ikke er en enlig svale, men er troværdigt og holdbart. Forudsætningen for gennemførelse af systematiske oversigtsartikler er netop også at der findes flere studier der søger svar på det samme spørgsmål. Udfordringen er dog at vide hvornår nok er nok. En af de pointer vi ønsker at slå til lyd for med begrebet KBF er netop at udvikle metoder til at finde en troværdig grænse for hvornår der er nok studier der har forsøgt at svare på et bestemt spørgsmål. Til gengæld vil denne indfaldsvinkel kunne give os mulighed for at blive mere specifikke i vore forskningsspørgsmål. Et nyligt publiceret studie viser fx at allerede i 2002 var vi klar over at fysisk træning kan mindske smerter og forbedre funktionen hos personer med artrose i knæet/ene (Uthman 2013). Senere studier der forsøger at svare på om træning er effektiv synes derfor overflødige (dem er der nogen stykker af indenfor dette felt). Men vi kan dog IKKE på baggrund af de studier identificere hvilke subgrupper der bedst effekt, hvilke træningsformer der har bedst effekt eller hvilken dosis der er den mest optimale. Dette er nye forskningsspørgsmål som skal besvares, omend de selvfølgelig relaterer sig til det oprindelig spørgsmål om træning er godt til personer med artrose i knæ.
Kopernikus, Vesalius og Galilei stillede spørgsmål som man mente var besvaret. Imidlertid var deres specificering af spørgsmålene og metoderne de anvendte at besvare dem med nye og bidrog derfor med ny viden.
KBF er IKKE at finde på nye spørgsmål, men på baggrund af helheden af den eksisterende viden formulere de relevante spørgsmål.
Referencer
Uthman, O. A., et al. (2013). "Exercise for lower limb osteoarthritis: systematic review incorporating trial sequential analysis and network meta-analysis." BMJ 347:f5555
Tidsskrift for Den norske legeforening, Postboks 1152 Sentrum, 0107 OSLO
Sentralbord: 23 10 90 00 • E-post: redaksjonen@tidsskriftet.no
Sjefredaktør Are Brean • Tidsskriftet redigeres etter redaktørplakaten
Kommentarer