I Tidsskriftets nye seksjon Legelivet er det i hvert nummer en liten presentasjon av et sykehus. Det er ikke noe nytt at leserne blir introdusert for det. I nr. 22/1917 gjorde tidligere direktør J. Widerøe rede for Rønvik asyl i Bodø (Tidsskr Nor Lægeforen 1917; 37: 967 – 77).
Norske sykehuser.
D. Sindsykeasyler, nervekuranstalter etc.
III. Rønvik asyl.
Ved J. Widerøe, asylets fhv. direktør.
I den kortfattede beskrivelse av asylet, «Tidsskriftet»s redaktion har anmodet mig om, er det formentlig overflødig nærmere at utrede de overveielser og forhandlinger, som gik forut for beslutningen om anlægget (…).
Den asylnød, som i slutten av 80-aarene og begyndelsen av det følgende decennium mere og mere gjorde sig gjældende, fremtvang anlægget av statsasylet for de nordlige landsdele. Daværende medicinaldirektør G.E. Bentzen indgav i 1892 en længere fremstilling av forholdene og en utredning av, hvordan nøden kunde avhjælpes. Blandt de av ham nævnte foranstaltninger var ogsaa oprettelsen av en kombinert kur- og pleieanstalt for Nordnorge. (…)
Hovedkorridoren fører videre gjennem avdelingen for halvurolige og tildels ogsaa for urenlige syke (C). Den dannes av en tversgaaende, lodret paa korridoren staaende fløi, i hvis 1st etage særlig de urenlige, men for det meste rolige kroniske patienter er anbragt. Her er et dagligrum og 2 større soverum, 2 enkeltværelser og mellem soveværelserne rum for pleiere. I 2den etage er der den samme ordning. Et av soveværelserne, beliggende ytterst i fløien, er baade paa mands- og kvindesiden i de senere aar indrettet som vaktsal for urolige samt for hjælpeløse sløve (paralytikere, senile). Desværre er disse rum vel smaa til dette bruk. Men de gjør god nytte for sig ved at avlaste den rolige vaktavdeling for disse besværlige og generende syke. – Paa indsiden av korridoren i denne del av bygningen er privet og skyllekjøkken samt i 1st etage et baderum, som ogsaa benyttes av den urolige avdeling (D).
