Artikkelen til Hjelmeland og medarbeidere om den ikke nødvendige sammenhengen mellom selvmord og psykisk sykdom (1) får meg til å tenke på diktet Peder Dasses Klage-Sang udi hans 6 aars langvarige Sygdom (2). Noen utvalgte strofer:

En krop, opfylt med gruus og steen,

Har tusind gange breck og meen :

Jeg troer den ey med Pen og Fier

Ud skrives kand saa som den er.

Jeg har hos mig befundet det,

Jeg er af piine trætt og mætt.

Jeg ønsker tit all verdens vey:

Jeg ønsker døden, døer dog ey.

(---)

O Gud, all verdens Frelsermand

som alle ting forandre kan.

Forandre du min Sorg, min Nød!

Til livet eller salig død

Dass tenkte på selvmord selv om han ikke var psykisk syk – han hadde fysiske smerter i seks år og det gjorde at han drømte om døden (3). Men det var jo syndig.

Litteratur

1) Hjelmeland H, Dieserud G, Dyregrov K et al. Selvmord og psykiske lidelser. Tidsskr Nor Legeforen 2014; 134:1369 – 70

2) Dass P. Leilighetsdiktning. I: Heggelund K, Apenes SI, Harr KE, red. Samlede verker. Bd. 1. Oslo: Gyldendal, 1980. www.dokpro.uio.no/litteratur/dass/ (20.08.2014).

3) Riis P. Kunsten som pædagogisk katalysator. Tidsskr Nor Legeforen 2009; 129:2636