Flaten, TP
Brage, S
Ihlebæk, C
Trygdeepidemiologi
234 s, tab, ill, Trondheim: Tidsskriftet Norsk epidemiologi utgitt av Norsk forening for epidemiologi, 2009. Pris (sendes til medlemmer)
ISSN 0803-2491
Indholdet af Norsk Epidemiologi, tema «Trygdeepidemiologi», er en bred vifte af forskningsartikler fra forskelige forskningsdicipliner og forskningstraditioner, både interventionsforskning og forløbsforskning, alt under et fælles begreb; «trygdeepidemiologi».
Indholdet henvender sig til alle der interesserer sig for velfærdsstatens sikkerhedsnet og dets kompleksitet. Resultaterne af artiklerne på både sygefravær og uføreydelser m.m. er højaktuelle. I den offentlige debat er der mange modsatrettede interesser og informationer. Her er dette temanummer om velfærdsydelser, årsager og kausale sammenhænge en sand gave. Resultaterne er uhyre vigtige, dels for at der kan tages beslutninger på en solid faglig baggrund, og dels kan resultaterne bidrage til at aflive sejlivede myter i både den faglige og den offentlige debat.
Med indholdet i mente, er dette tema relevant for en stor målgruppe, ikke bare for forskere, men også for praktikere og beslutningstagere. Hvis det er forfatternes intension at ramme bredt, så har de ramt godt. Indholdet er brugbart for mange, og samtidig giver de forskellige artikler bud på problemtikker om velfærdsydelser set fra forskellige vinkler. Formen er genkendelig og overskuelig. Det indholdsmæssige sprogbrug varierer afhængig af bidragsyder, og det er okay, dog kunne valg af sproget været standardiseret, fx artikler på norsk og så summary på engelsk eller omvendt. At det ikke er det sidste, kan jeg kun beklage i forhold til et internationalt perspektiv, idet jeg vurderer at norsk trygdeepidemiologi også har stor interesse for forskere i andre lande.
Skulle dette tema være på engelsk, er jeg dog i tvivl om hvad trygdeepidemiologi skal oversættes til! Det er ikke kun når begrebet skal oversættes, der kan også være et forståelsesproblem i forhold afgrænsningen; er trygdeepidemiologi forskelligt fra den generelle definition af epidemiologi? Eller er det en undergruppe af det nogen kalder socialepidemiologi? Det er en akademisk diskussion der bliver interessant at følge. Samlet vurderer jeg, at dette tema om trygdeepidemiologi er et gavmildt bidrag til epidemiologien uafhængig af hvor det passer ind. Gæsteredaktørerne har gjort et stort arbejde sammen med forfatterne af de enkelte artikler, og lavet et solidt bud på hvad trygdeepidemiologien er og kan bidrage med i den faglige og offentlige debat.
Ved at Norsk epidemiologi har valgt temaet trygdeepidemiologi, håber jeg ikke at ringen er sluttet som redaktørerne skriver i deres forord, tværtimod håber jeg, at dette vil åbne op for meget mere af denne slags.
